Brug
Egelund Slot på en ny måde
Egelund Slot
tilbyder en række aktiviter, der giver mulighed for en aktiv tilgang til pauser
og fritid for vores kursister.
Et besøg på
Egelund Slot med fokus på læring i form af oplæg og debatter i kursuslokalerne
kan suppleres med praktiske aktiviteter og udfordringer i haven, den
omkringliggende skov eller en tur på søen, hvor kursisterne kan blive rystet
sammen på en helt anden måde.
Udvid for
eksempel kurset med en dag og giv plads til flere aktiviteter per dag eller
brug pauserne og fritiden i de koncentrerede kursusdage. Hvis I kombinerer
mental indlæring med kropslig aktivitet, dialog, refleksion og samvær, får
kursisterne ny energi, og den nye viden lagrer sig i hukommelsen. På den måde
kan I undgå at blive trætte og ukoncentrerede samtidig med, at I potentielt skaber
bedre læring og fællesskab.