Kort om Egelund Slot
Egelund Slot er bygget i årene 1915-17 og Danmarks yngste slot. Slottet er tegnet af arkitekten D. Harild og opført af Frederik d. 8’s hustru enkedronning Louise. Slottet ligger ned til Esrum Sø på vejen mellem Hillerød og Fredensborg med udsigt til Fredensborg Slot på den anden side af søen. I 1926 arvede prins Gustav Egelund Slot efter sin mor. I årene 1944-55, ejede arveprins Knud og arveprinsesse Caroline Mathilde Egelund Slot. Arveprinsparret boede fast på Sorgenfri Slot og benyttede Egelund som feriebolig. Siden 1955, hvor Dansk Arbejdsgiverforening overtog Egelund Slot, har ejendommen fungeret som mødested for erhvervslivets ledende medarbejdere og bestyrelser.
Læs mere her om slottets historie (link til den lange historie)