Egelund Slot ligger naturskønt mellem Hillerød og Fredensborg og er Danmarks yngste slot. Det blev opført i 1915 -1917 på bestilling af Frederik d. 8.’s enke dronning Louise. Ved dronningens død i 1926 gik slottet i arv til prins Gustav og ved hans død i 1944, arvede prins Knud og prinsesse Caroline Amalie slottet. Egelund har siden 1955 været i Dansk Arbejdsgiverforenings eje. Slottet er i dag indrettet som et konferencecenter, der både respekterer stedets historie og samtidig tilbyder tidssvarende faciliteter til møder, seminarer og konferencer primært for DA’s medlemsorganisationer og deres medlemsvirksomheder. Også andre er velkomne til at kontakte Egelund om leje til et kommende fagligt arrangement.